torsdag den 11. december 2014

Juleklippedag


Forleden havde vi juleklippedag for 4-7. klasserne her på skolen. Jeg havde (selvfølgelig) et kreativt juleklippeværksted. Der var også Krybbespilsværksted, bageværksted, Nisselandskab, Julemandens værksted (i sløjd) og udendørs juleorienteringsløb vha smartphone (xplore to learn).
Da jeg skulle have to hold igennem på halvanden time hver, så gjorde jeg det nemt for mig selv. :-)
Mit klasseværelse har 4 gruppeborde, og på hvert bord lagde jeg materialer, vejledninger og skabeloner, så hvert bord havde hver sin aktivitet, og børnene skulle flytte sig, alt efter hvad de havde lyst til at lave.


Der var skabeloner til stjerner, fugle, engle, julegris og julebuk samt en kringle!


Et sted lavede de stjerner ud af strimler fra en toiletpaprulle og limede sammen med limpistoler. Pynt af perler, paperpunchfigurer og glimmer.




Bølgepap til at lave stjerneophæng af.
Bogsider fra en kasseret bog til julefugle, engle, kræmmerhuse og andre fine juleophæng. Det samme kunne nodepapiret bruges til.




Alle paprester har jeg sorteret i farver og opbevarer i papirkassetter. Og alle disse rester kom nu flittigt i brug.


Her kan du nyde nogle af de fine juleophæng, børnene fik lavet den dag. :-)










 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar